Furigana

Ordet kanji skrevet med kanji og med læsemåden angivet til højre med furigana.

Furigana (振り仮名) er japansk læsehjælp i form af små hiragana- eller katakana-skrifttegn (kana), der er placeret ved siden af skrifttegnene kanji eller andre skrifttegn for at vise, hvordan de skal læses og udtales. Det bruges typisk ved sjældne, unormale eller flertydige læsemåder og i bøger for børn og begyndere. Som oftest bruges hiragana til at skrive furigana, men katakana forekommer dog også i visse tilfælde. Ved vandret skrift placeres furigana over de relevante tegn, mens det ved lodret skrift er placeret til højre for.

Furigana kaldes også for yomigana (読み仮名) eller rubi (ルビ) på japansk.


Developed by StudentB